Terms of sale
Last Updated: Monday, July 14, 2025 10:12 AM
By purchasing any training membership or workout product from this site, you agree to be bound by the following terms. Please read them carefully before completing your order.
Medlemsbetingelser for Horsens Funktionel Fitness – Toolbox
Disse medlemsbetingelser gælder for medlemmer af foreningen Horsens Funktionel Fitness – Toolbox (herefter "foreningen"). Ved indmeldelse accepterer du foreningens vedtægter samt disse betingelser. Ved uoverensstemmelser har vedtægterne forrang.
§1. Medlemskab
Medlemskabet er personligt og må ikke overdrages, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i personlige oplysninger som navn, adresse, e-mail, telefonnummer eller betalingsoplysninger skal straks meddeles foreningen.
Ved indmeldelse bliver du medlem af en frivillig forening organiseret under DIF og DGI. Der er binding i de første tre måneder efter indmeldelse. Herefter gælder udmeldelse med én måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode (indeværende måned + én måned).
Ved køb af medlemskab via internettet har du 14 dages fortrydelsesret. Hvis du vælger en startdato inden for de 14 dage, frafalder fortrydelsesretten på startdatoen.
Foreningen kan bede om billedlegitimation eller tage et foto til brug for medlemsadministration.
Optagelse af medlemmer under 15 år kræver skriftligt samtykke fra forældre eller værge.
§2. Medlemskort
Medlemskort eller adgang via app skal anvendes ved fremmøde og er personligt. Ved tab eller beskadigelse udstedes nyt kort mod et gebyr på 50 kr. Misbrug af kortet kan føre til sanktioner.
§3. Betaling og kontingent
Kontingentet fastsættes af bestyrelsen og opkræves via automatisk kortbetaling. Du betaler ved opstart for perioden frem til første trækning samt et oprettelsesgebyr. Herefter trækkes betaling månedligt.
Det er medlemmets ansvar, at betaling sker rettidigt. Ved manglende betaling sendes rykkere med gebyr (pt. 100 kr). Ved fortsat manglende betaling kan medlemskabet ophæves.
Ved indmeldelse gives samtykke til opbevaring af stamdata og til automatisk kortbetaling.
§4. Varighed og opsigelse
Medlemskabet fortsætter løbende indtil skriftlig opsigelse. Udmeldelse kan ske efter bindingsperiodens udløb med én måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode.
Eksempel: Opsiges medlemskabet den 15. marts, ophører det pr. 30. april.
Der gives ikke refusion for delvist benyttede eller forudbetalte perioder.
§4a. Sætte medlemskab i bero
Medlemskab kan sættes i bero i hele måneder mod et gebyr på 50 kr. pr. måned. Bero-perioden skal varsles med start- og slutdato og kan ikke lægges i opsigelsesperioden. Hvis medlemskabet opsiges under bero, aktiveres det i opsigelsesperioden.
§5. Prisændringer og vilkår
Foreningen kan ændre priser og vilkår med mindst 45 dages varsel, hvilket meddeles via e-mail og opslag i faciliteterne.
§6. Brug af faciliteter og ophold
Al træning foregår på eget ansvar. Medlemmer opfordres til at behandle udstyr og lokaler med respekt. Rygning er ikke tilladt – hverken inde eller ude. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden opsyn.
Forældre har ansvar for, at børn ikke forstyrrer undervisningen eller andre medlemmer. Børn må kun opholde sig i lounge- eller børneområdet uden opsyn og må ikke færdes i træningsområder eller benytte udstyr uden deltagelse på et børnehold. På børnehold skal børn følge instruktørens anvisninger og foreningens ordensregler.
§7. Fremmøde og booking
Fremmøde til holdtræning skal ske senest 15 minutter før start. Afbud skal meldes senest 1 time før, og ved morgenhold senest kl. 20 aftenen før. Glemmer du afbud, opkræves et gebyr (pt. 50 kr) eller mistes 1 dags klip.
Ved gentagne udeblivelser uden afbud kan medlemskort spærres midlertidigt.
§8. Personlig træning
Aftaler med personlig træner kan flyttes, hvis ændringen sker senest 24 timer før den aftalte tid. Ved ændringer mindre end 24 timer før anses sessionen som gennemført og vil ikke blive refunderet eller flyttet.
§9. Ventelister
Hvis du står på venteliste og får en plads uden at møde op, betragtes det som for sent afbud og samme regler gælder.
§10. Misligholdelse
Overtrædelse af ordensreglement, truende adfærd, doping, udlån af medlemskort eller anden grov opførsel kan medføre midlertidig udelukkelse eller eksklusion. Ved eksklusion bortfalder medlemskabet uden refusion.
§11. Ansvar og skade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for, at du er i helbredstilstand til at træne. Foreningen er ikke ansvarlig for personskade eller skader forårsaget af andre.
§12. Tyveri og værdigenstande
Foreningen påtager sig intet ansvar for tyveri eller tabte ejendele, heller ikke i skabe eller opholdsrum. Medbring kun nødvendige genstande.
§13. Foto og markedsføring
Ved deltagelse i aktiviteter hos foreningen gives samtykke til, at billeder/video kan anvendes i foreningens markedsføring, medmindre andet meddeles skriftligt.
§14. Personoplysninger og kommunikation
Ved indmeldelse samtykker du til, at foreningen må opbevare dine oplysninger i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Du kan til enhver tid anmode om indsigt eller sletning. Vi sender nyheder og information via e-mail og sms, medmindre du aktivt frabeder dig det.
§15. Dopingkontrol
Hvis foreningen bliver medlem af Anti Doping Danmark, forpligter du dig som medlem til at lade dig teste, hvis det kræves. Nægtelse betragtes som positiv prøve og medfører udelukkelse og bortfald af medlemskab uden refusion. Positive prøver indberettes til Anti Doping Danmark.